Pas

Efter at du har været i Borgerservice i Vejen og har fået færdiggjort din pasbestilling, tager det ca. 3 uger, før du kan få det nye pas.

Pas til voksne

Når du som voksen skal have lavet pas til dig selv, skal du huske at tage dette med i Borgerservice: 

Dit gamle pas.
I tilfælde hvor du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller fremvises passet i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, fordobles prisen for passet.

Hvis du ikke har et pas, skal du huske at medbringe anden legitimation. Det kan være:

Andet billede-ID, for eksempel kørekort
2 andre ID-former samtidigt: Sundhedskort, legitimationskort og dåbs-eller navneattest

Vær opmærksom på, at der skal et nyt foto i det nye pas. Fotoet skal leve op til Politiets retningslinjer for pasfoto. Se evt. også afsnittet "Foto".

Vil du bestille pas, så klik her

Har du glemt dit pas, så læs mere her

Børn

Alle børn skal have deres eget pas

Når du skal have pas til et barn, skal du være opmærksom på:

  • Barnet skal med i Borgerservice, når du bestiller/fornyer dets pas
  • Du skal huske barnets gamle pas.
    I tilfælde hvor du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller fremvises passet i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, fordobles prisen for passet.
  • Hvis barnet ikke har haft pas før, skal du huske original navne-/dåbsattest
  • Barnet skal have fået sit navn (navngivning) senest dagen før, du bestiller pas til barnet.

Husk, at der skal et nyt foto i det nye pas.

Hvis du vil udskrive ansøgning til børnepas - klik her

Foto

Der skal et nyt foto i det nye pas.

Voksne og større børn, der bestiller nyt pas, kan få taget et foto i Borgerservice. Fotoet koster 125 kr. ud over passets pris. Fotoet er digitalt, og du kan ikke få det med hjem. 

Borgerservice anbefaler, at mindre børn (under 5 år) bliver fotograferet hos en fotograf. Borgerservice tager ikke foto af børn under 2 år.

Billedet skal leve op til Politiets retningslinjer for pasfoto. Læs mere her

Betaling

I Borgerservice kan du betale med Dankort, Visa, MobilePay, VPAY, JCB, VISA Electron, MasterCard, Maestro og American Express eller med kontanter.

Du kan også betale for et pas hjemmefra. Det gør du samtidigt med, at du udfylder den digitale pasansøgning. Betalingen kan kun ske med Dankort.

Pengene reserveres og trækkes først fra din konto den dag, hvor vi bestiller dit pas i Borgerservice. Fortryder du din pasansøgning, vil din ansøgning, samt betalingsreservation blive slettet efter 30 dage.

læs mere her

Har du spørgsmål kan du ringe i vores åbningstider.

Man-onsdag  10 - 15.00
Torsdag  10 - 17.30
Fredag  10 - 12.30

eller skrive til post@vejen.dk 

Du kan læse mere om pas herunder